Hvem skal jeg være sur på?
Jeg er ked af det! Altså ikke sådan ked af det som når man har slået sig over fingeren med en hammer eller mistet sin hamster. Men sådan ked af det, som når man har glædet sig til noget og så sker det ikke alligevel.
Jeg har også lyst til at være sur på nogen, men jeg ved ikke helt hvem det skulle være.
Historien starter den 16. marts 2009 da en pakke post kommer forbi og afleverer en pakke til mig. Inde i pakken ligger der en ny mobiltelefon, som jeg havde glædet mig til at kommer igang med. Og alt er da også fint de første par dage, men pludselig under en samtale falder lyden ud. Jeg kan ikke høre vedkommende i den anden ende. Derefter prøver jeg ca. alt, genstart af telefon, nulstilling af telefon (både til standard indstillinger og på den hårde måde med *#7370#). Men ingen lyd – der er lyd i headset hvis jeg sætter det til. Der er også lyd i højtaleren hvis jeg slår den til – men ingen lyd “i øret”.
Nåmen, så er der jo ikke andet for end at sende den tilbage til Proshop hvor telefonen er købt. De kan fortælle mig at de ikke selv har værksted til at lave telefonen, men at de sender den ind til Nokia. Det er vel egentlig ikke en overraskelse – det er vel kun en brøkdel af de butikker der sælger telefoner der rent faktisk selv kan udføre garanti arbejde. De kan også fortælle at sådan noget typisk tager 14 dage – men at det kan tage helt op til 30 dage.
Så nu sidder jeg så uden min telefon, som jeg havde glæden af i hele 2 dage, og skal ikke regne med at se den igen før om 14-30 dage (+ sædvanlig administration). Jeg er egentlig ikke sur på Proshop – men jeg har lyst til at være sur på Nokia. Men at forestille sig at samtlige (100%) af alle telefoner de sender på gaden er fejlfri er vist også lidt for optimistisk. Jeg er realistisk nok til at se at sådan noget som dette desværre nok bare er noget der sker engang imellem.
Så hvem skal jeg egentlig være sur på?
Det er nok ikke meningen at jeg skal være sur, så jeg vil tage mig en isvaffel, nyde at jeg snart skal være far igen og så stirre lidt på ilden i brændeovnen – det er så hyggeligt 
At passe og pleje sin online identitet
Historisk set har jeg ikke været den store online-identitet-luder – joda, jeg har haft en blog som jeg har fedtet lidt rundt med – men dels har det været utroligt ufokuseret og dels har det været meget sporadisk hvornår der kom indhold. But thats about to change, nu skal der for alvor mobiliseres noget online identitet – og denne nye blog er blot et lille startskud.
Denne blog vil fortsat være min danske blog hvor jeg skriver om almindelige dagligdagsting – stedet hvor jeg kan tillade mig at stikke hårde medfarter, ris og ros.
Derudover lancerer jeg endnu en blog: www.technicasual.com – dette er min nye tekniske blog, hvor jeg vil koncentrere mig om at skrive om nogle af alle de fede ting som interesserer mig (rent teknisk) i øjeblikket. Derudover vil den være på engelsk – det er vist på tide at jeg får pudset mine sprogkundskaber lidt af.
Men nu vi er igang, så er 2 blogs jo slet slet ikke nok – i disse online dage skal man jo også være på Twitter: twitter.com/bitmand
Jeg er dog ikke typen der skriver på Twitter hvert 15. minut (“Nu smører jeg en mad..” – “Nu går jeg på lokum…”) så du kan rolig følge mig uden at risikere at blive druknet i informationer.
Derudover har jeg registreret mig en Flickr konto: www.flickr.com/photos/lassebrandt/
Tanken var lidt at fylde den med random pudsige fotos som alligevel tager med min mobil – nu er der midlertidig sket det at min mobil er røget til reparation (efter kun 2 dage *grrr*), så der sker nok ikke noget på den front sådan lige foreløbig.
Jeg synes faktisk der var flere ting jeg ville fortælle om .. men det må jeg havde svedt ud. Nå, det kan jo altid komme i en ny blog post
