Nespresso – værd at vide

4. april 2009 at 12:52 (Kaffe)

Jeg har lige 2 hurtige comments til min tidl. post ang. Nespresso.

Efter at have drukket de 12 kapsler der medfølger, bestilte jeg en stribe nye over nettet. Men da weekenden nærmede sig og jeg ikke ville risikere en weekend uden cappucino, driblede jeg ned i Inspiration for at købe nogle flere kapsler. Men det kan man bare ikke – kapslerne med kaffe sælges KUN over nettet og hos en dedikeret Nespresso butik inde i københavn. Nu havde jeg alligevel planlagt at købe dem over nettet, så det gør ikke mig så meget – men det er værd at vide hvis man overvejer en Nespresso maskine.

Men, da jeg stadig ikke ville risikere en weekend uden cappucino, kørte jeg ind til Nespresso caféen/butikken inde i København. Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst (eller om jeg nogensinde!) har fået en så venlig, høflig, rar og smilende betjening – det var jo en fornøjelse at gå ind i en butik og rent faktisk få den service som burde være standard, men som langt de fleste butikker fejler totalt på.

Hvis man er kaffe elsker og er i København en dag, så giv jer selv den fornøjelse at få en kop kaffe hos Nespresso – både for kaffens og betjeningens skyld :)

5 kommentarer

  1. micben sagde,

    Findes der alternative kapsler til Nespresso.
    Evt. billigere, økologiske, mindre firmaer ?
    Har drukket mig fattig over netkøb.
    mvh
    Michael

  2. Lasse sagde,

    Hmm .. godt spørgsmål :)

    Jeg har ikke undersøgt markedet for det – jeg har faktisk ikke engang overvejet muligheden. Men da vi i vores husstand “kun” drikker for ca. 300 kr. om måneden, tror jeg lige det går. Det passer i hvert fald nogenlunde med at jeg bestiller 10 striber omkring den 1. og de plejer at holde måneden ud :)

    Men hvis du falder over et alternativ, hører jeg gerne om det.

  3. Paul Thomsen sagde,

    Hej – jeg faldt over denne link og har bestilt 80 nexpod’s.

    Man kan genbruge dem ca. 3 gange, så må de kasseres da plastic hylsteret bliver for medtaget af pres og varme.

    Man fylder med den kaffe man ønsker, jo mere finmalet jo kraftigere.

    http://www.nexpod.com/

    mvh Paul

    • Lasse sagde,

      Hej Paul,

      Orv – det er da en god nyhed. Ikke fordi jeg ikke vil betale for Nespresso kapsler, men muligheden for at brygge (n)espresso på min egen kaffe tiltaler mig meget :)

      Kan jeg ikke lokke dig til at give en “anmeldelse” af systemet på min blog når du har modtaget og testet kapslerne? :)

  4. Nespresso med din egen kaffe: NexPod « Lasse’s Blog sagde,

    [...] oktober 2009 at 19:03 (Uncategorized) Jeg har fået et par comments på et lidt ældre blog indlæg om Nespresso. Det drejer sig om alternativer til Nespresso’s [...]

Skriv en kommentar