Must have Mac apps

21. november 2009 at 21:02 (Uncategorized)

Lige et ultra kort og hurtigt indlæg. Da jeg er ved at reinstallere min Mini og har valgt at gøre det helt fra bunden, vil jeg blot komme med mit bud på 3 must have apps til Mac. Dette er de 3 første apps jeg har installeret:

  1. 1Password
  2. Dropbox
  3. TextMate

Der kommer selvfølgelig flere ting på maskinen, men disse 3 er absolut must i min bog.

Permalink Skriv en kommentar

Google Wave

1. november 2009 at 14:54 (Uncategorized)

Jeg fik forleden en mail fra Google om at jeg nu kunne får lov at prøve deres Google Wave. Jeg så deres video præsentation for et halvt års tid siden og selvom jeg ikke husker meget fra den, har jeg set frem til hvad Google har oppe i ærmet. Så her kommer lige et ultrakort review med mine første oplevelser.

Først og fremmest, der er et lille problem med deres lukkede beta agtige stil. Når jeg får min GWave konto, så får jeg samtidig 20 “recommendations” (jeg har 18 tilbage, så smid mig en besked med din email hvis du vil anbefales). Men recommendations betyder ikke nødvendigvis at folk bliver invited .. og i hvert fald slet ikke instantly. Så nu hvor jeg gerne vil teste GWave, så har jeg kun 2 venner at gøre det med … hvilken er en lidt tam fornemmelse, for det der skulle være det næste Email/IM/Blog/Comment/Forum/collaboration værktøj :)

Okay, jeg fik så støvet et par ekstra kontakter op og jeg har vist 6 venner nu. Imorges lykkedes det 3 af os at sidde og sludre på samme bølge. Først og fremmest, jeg synes det er meget intuitivt. Og til trods for at vi sad 3 mennesker og skrev som gale på bølgen hele tiden, var jeg nogenlunde med på hvad der blev snakket om (man kan fint skriver flere steder på samme bølge samtidig og på den måde have gang i flere emner samtidig). Jeg skulle dog lige vænne mig til at man rent faktisk skriver instantly, så man kan fint se alle stavefejl før de bliver rettet hos de andre personer. Men jeg blev, af et par omgang, fanget af at læse hvad de andre skrev, midt i min egen sætning.

En anden ting, Firefox var _ikke_ en glad browser. Lige i starten gik det fint, men da bølgen blev tilpas stor, stod den helt af og jeg kunne skrive hurtigere end teksten kom frem på skærmen. Et rask lille skift til Safari og så var der ikke flere problemer af den slags.

Jeg oplevede et par gange at GWave selv kom frem og sagde noget ala “Jeg har sørme oplevet et problem, du må lige refreshe din browser for at ting kommer til at køre igen”. Men fair nok, det er stadig lukket beta – fejl må forventes.

En anden ting der helt klart mangler lige nu, er en mulighed for at finde de indlæg i en wave som er ulæst. Jeg forlod min laptop i et kort stykke tid imorges og da jeg kom tilbage kunne jeg fint se at jeg havde 13 ulæste indlæg. Men der er, så vidt jeg kan se, ikke rigtig nogen måde at finde dem på – andet end at scrolle sig op og ned i bølgen :(

Generelt er det en sjov og anderledes oplevelse – men for at det skal være rigtig brugbart, så skal der momentum på deres invites.

Permalink 1 kommentar

Politianmeldt for IT kriminalitet

14. september 2009 at 07:16 (Uncategorized)

Kender I det, man har oplevet noget, som er svært at glemme, mest fordi man ville ønske at ens egen reaktion på hændelsen skulle være anderledes? Det kunne være et fjols nede i supermarkedet der skælder kassedamen ud fordi køen er for lang. Man burde have givet manden tørt på og bedt om tale pænt til kassedamen (det er jo ikke hendes skyld) – men det gjorde man bare ikke.

Ovenstående er nu opdigtet for mit vedkommende, men stadig et fint eksempel på den historie jeg skal til at fortælle.

Vi skal skrue tiden tilbage til starten af september i 2004. Det er en lørdag og jeg har den nærmeste familie på besøg, da jeg fejrer min fødselsdag. Min mobil telefon ringer, jeg tager den og i den anden ende præsenterer en fyr sig og fortæller han er fra Ålborg politi. Min første tanke er “det var da mærkeligt at ringe på en lørdag” umiddelbart efterfulgt af “hvad hulen vil han mon”.

Han spørger om bitmand.dk er mig? Jeg svarer ja og han begynder derefter at forklare noget med at de har fået en anmeldelse om at der er begået ulovligheder fra min server.

Jeg er en kende forbløffet over at han ringer på mit private mobil nummer. Jeg var dengang ansat hos en ISP i København (hvor serveren stod) og mobil nummeret var et jeg havde fået igennem arbejdet .. og var desuden ikke at finde på Krak/DGS osv. Derudover, ville jeg egentlig antage at hvis der virkelig blev begået ulovligheder fra min server (hvilket der ikke gjorde!) så ville man spore IP nummeret tilbage til min ISP/arbejdsgiver … og ikke direkte til mig.

Da jeg begynder at spørge lidt ind til, dels hvilke ulovligheder der er blevet begået, samt hvordan han har fået fat i mit navn og mobil nummer, går det op for mig, at ham politimanden jeg taler med ikke har en hujende skid forstand på hvad han taler om. Han er i hvert fald ikke IT mand og det eneste han ca. kan forklare mig om hvad der er begået af ulovligheder er at jeg har: “tilgået nogle mapper på en persons NT server” og “dræbt nogle NT services”. Det er ret tydeligt at han tæt på læser op – for spørger jeg bare en lille smule ind til det, så aner han intet … hvilket han tydeligvis ikke vil indrømme *suk*

Min server kørte (også) dengang FreeBSD. Jeg var den eneste med en shell konto. Og desuden lå der kun en meget lille håndfuld websites – hvoraf de fleste var nogle jeg selv passede. Jeg finder det yderst usandsynligt at der er blevet begået ulovligheder – og det fede er, jeg må åbenbart ikke få udleveret noget som helst dokumentation for hvad det er jeg har gjort – eller bevis for at min server er kilden.

Så her står jeg med en politimand i røret, som åbenbart er overbevist om at jeg har gjort noget galt (også selvom han ikke selv forstår hvad) og jeg må ikke se beviser for det. Og han kan/må ikke fortælle noget om hvordan eller hvornår.

Jeg kan ikke engang huske hvad vi bliver enige om længere. Men det jeg ærgrer mig mest over, er at jeg ikke bare sagde til ham “Prøv at høre, nu ringer du til en kollega i jeres IT kriminalitet afdelingen og så overdrager du sagen til ham. Så kan han ringer til mig, hvis han virkelig mener der er sket noget ulovligt.”

Mon Ålborg Politi har en notits om mig i deres system?

Den sidste del af historien handler om hvordan han reelt fandt mit navn og mobil nummer. Og er også en af årsagerne til at jeg er rimelig sikker på at han ikke vidste en hat om IT. Det viser sig, ham der angiveligt mener at jeg er blevet angrebet, har slået reverse DNS op for mit IP nummer og det resolvede til: golf.bitmand.dk – derefter har han blot slået bitmand.dk op hos DK-Hostmaster, hvor både navn og mobil nummer står. Og alt dette har han så blot overdraget til Politimanden og sagt jeg er en slyngel.

Skræmmende at jeg så havner i en situation hvor jeg bliver anklaget, men med ingen mulighed for at forsvare mig. Uanset hvad jeg kommer med at gode tekniske argumenter, så forstår politimanden det jo alligevel ikke. Og han troede tydeligvis mere på ham fyren der havde lavet anmeldelsen end mig.

Mand hvor skulle jeg bare have droppe at diskutere med ham og blot sagt han kunne få en kollega der rent faktisk ved noget om det om at ringe til mig.

Men det gjorde jeg ikke :(

Permalink Skriv en kommentar

Status: Kaos

24. august 2009 at 07:18 (Uncategorized)

Okay, kaos er måske lige at overdrive, men jeg syntes at alting er lige en kende rodet lige i øjeblikket. Tillad mig at opsummere:

  • Januar ‘09: Vi sælger vores lejlighed, men da banken er på tværs, kan vi ikke få lov at låne så meget som 1 kr. til ny bolig. Vi flytter derfor midlertidigt ind hos min far.
  • Maj ‘09: Vi får styr på bank situationen (vi skifter bank) og går på jagt efter en ny bolig.
  • Juli ‘09: Vi finder og køber et hus i Taastrup.
  • Juli ‘09: Caroline kommer til verden
  • August ‘09: Vi overtager huset, jeg tager 14 dages ferie og går i gang med at sætte i stand.

22. august ‘09: Vi flytter ind i et hus, hvor det mindste rum næsten er klart og de 2 store rum ikke er beboelige endnu. Køkkenet er stadig det originale (vel ca. 40 år gammelt), intet på vægge i stue og loftet ligner en schweizerost efter jeg har pillet det gamle gips loft ned.

Så alle vores møbler (fra vores 65 kvm. lejlighed) er nu placeret i vores ca. 30 kvm. stue. For slet ikke at nævne det utal af papkasser der har fyldt det ene hjørne af stuen og hele vores 26 kvm. garage.

Man kan ikke finde en skid nogen steder og det er kun lige med lidt held lykkedes mig at sætte en arbejdsplads op. Men ved I hvad, det er det fedeste! Det er og bliver et møghårdt år, men vi har fået vores egen bolig med fin plads til at os og ungerne. Og så er det ligemeget om alting er totalt rod – når det bliver lige en tand for meget, brygger jeg mig en cappuccino og sætter mig ud i haven.  Så er jeg klar til endnu en dag hvor man intet kan finde, hvor fjernsynet kun kan vise DR1 og TV2 og hvor opvaskemaskinen larmer så meget at man dårligt kan tale sammen i stuen.

Jeg er en glad mand lige nu – ubeskrivelige glad :)

PS. og skal lykken lige have en tand ekstra, så kan jeg jo bare kigge på mine piger – så er alting godt igen :)

PPS. Nåerh ja, så skal der lige arrangeres noget 30 års fødselsdag og barnedåb i år også – jeg glæder mig til et stille og roligt 2010 :)

Permalink Skriv en kommentar

Fanx – et lille domæne værktøj

25. juli 2009 at 10:47 (Uncategorized)

For meget lang tid siden, begyndte jeg at lave et lille bitte system. Det skulle bare lige kunne vise lidt informationer om et domæne. Det var kun noget jeg brugte på min udviklings maskine (som kun undertegnede har adgang til) og det var ikke hverken kønt eller smart.

Efterhånden byggede jeg lidt flere features på (det blev dog ikke kønnere) men jeg har nu lanceret systemet: http://fanx.dk/

Indtast et domæne og man kan få:

  • Lidt tekniske informationer om domænet
  • Test om der kan laves en forbindelse til en webserver for domænet
  • Test om der kan laves en forbindelse til en webserver med SSL for domænet – og få lidt information om certifikatet der er installeret.
  • Test om der kan laves en forbindelse til en mail server og om den svarer noget der er en lille smule fornuftigt.

Det er stadig meget simpelt – men feel free til at give den en runde. Og huske endelig at sende forslag til forbedring, bug og lign. til mig :)

Permalink Skriv en kommentar

Caroline – 20. juli – 52cm – 3700g

22. juli 2009 at 08:19 (Uncategorized)

Så skete det endelig! Vi har, specielt i den sidste uges tid, gået og ventet spændt og i forgårs besluttede Caroline endelig at komme ud og se verden.

Hun skulle lige have et lille smule hjælp fra en sugekop, men ellers gik fødslen helt perfekt og efter bogen. Hun er sund og rask, 52cm lang (2 cm mere end Josephine) og 3700g (700g mere end Josephine) og jordmoderen nævnte da også lige at hun var en lille tyksak (NEJ! Det er ikke noget hun har efter faderen!)

Josephine finder lillesøster meget interessant og taler meget om Caroline. Hun benytter en hver lejlighed til at nusse og holde i hånd.

Jeg har lagt et et par billeder på nettet – mere kommer så snart jeg får tid til at tømme diverse kamera :)

Permalink 2 kommentarer

Adium, mange tak!

17. april 2009 at 21:42 (Uncategorized)

Som nogen måske husker, så fik jeg smadret min instant messenger for en stykke tid siden. Siden da droppede jeg fuldstændig IM da jeg ikke magtede at støve mine IM kontakter op igen.

Men idag besluttede jeg mig så for at hente en frisk version af Adium og prøve at få lidt liv i nogle kontakter alligevel. Her er det værd at nævne at jeg tidligere har haft Adium installeret for at se om det var noget for mig. Så jeg henter den nye version, installerer og starter. Så kommer første overraskelse, den spørger om password til den ene IM konto, så den har husket kontoen selvom jeg afinstallerede Adium – rart. Jeg stikker den password og Adium starter.

Nu kommer der så en yderst pleasant suprice, min contact list er fyldt med IM kontakter! Det eneste jeg skal gøre, er at højreklikke på den og bede Adium om at sende “Re-authorize” og så er min IM kontakt tilbage (når og hvis de accepterer selvfølgelig).

Jeg sender lige et par rigtig varme og gode tanker til Adium gutterne – tak :)

Permalink Skriv en kommentar

At passe og pleje sin online identitet

18. marts 2009 at 07:18 (Uncategorized)

Historisk set har jeg ikke været den store online-identitet-luder – joda, jeg har haft en blog som jeg har fedtet lidt rundt med – men dels har det været utroligt ufokuseret og dels har det været meget sporadisk hvornår der kom indhold. But thats about to change, nu skal der for alvor mobiliseres noget online identitet – og denne nye blog er blot et lille startskud.

Denne blog vil fortsat være min danske blog hvor jeg skriver om almindelige dagligdagsting – stedet hvor jeg kan tillade mig at stikke hårde medfarter, ris og ros.

Derudover lancerer jeg endnu en blog: www.technicasual.com – dette er min nye tekniske blog, hvor jeg vil koncentrere mig om at skrive om nogle af alle de fede ting som interesserer mig (rent teknisk) i øjeblikket. Derudover vil den være på engelsk – det er vist på tide at jeg får pudset mine sprogkundskaber lidt af.

Men nu vi er igang, så er 2 blogs jo slet slet ikke nok – i disse online dage skal man jo også være på Twitter: twitter.com/bitmand
Jeg er dog ikke typen der skriver på Twitter hvert 15. minut (“Nu smører jeg en mad..” – “Nu går jeg på lokum…”) så du kan rolig følge mig uden at risikere at blive druknet i informationer.

Derudover har jeg registreret mig en Flickr konto: www.flickr.com/photos/lassebrandt/
Tanken var lidt at fylde den med random pudsige fotos som alligevel tager med min mobil – nu er der midlertidig sket det at min mobil er røget til reparation (efter kun 2 dage *grrr*), så der sker nok ikke noget på den front sådan lige foreløbig.

Jeg synes faktisk der var flere ting jeg ville fortælle om .. men det må jeg havde svedt ud. Nå, det kan jo altid komme i en ny blog post :)

Permalink Skriv en kommentar